top of page
lejreby.dk

Organiseret byge af angreb på Venstre fra alle de andre partier!

Updated: Oct 6, 2021

Hvis nogen tror på et nyt bredt politisk flertal - glem det.


Det nuværende røde flertal har tydeligvis besluttet at fortsætte deres samarbejde, dvs. de vil fortsætte med at gennemføre politiske mærkesager, såsom store centraliserede institutioner og urbanisering, ligesom de har gjort i 8 år. At tage borgerne med på råd gennem afstemninger - bliver IKKE med dette røde flertal. Al dette fremgår desværre ikke af referatet fra kommunalbestyrelsesmødet


Som Grundejerforening for hele Lejre-Allerslev, uden politisk tilknytning, har vi specielt de sidste 8 år, naturligt været involveret i de udviklings projekter det politiske flertal har gennemført.


Jeg behøver blot at nævne de nye bebyggelser her i Lejre i den sidste valgperiode: Degnejorden, Allerslev Gl. Skole, Muninggården, Valdemarsgård, Rynkebjerggård, Skråningen 1, Skråningen 2 for ikke at glemme det påtænkte kæmpe urbaniseringsprojekt i Højby etc.


Ved alle høringer og indsigelser har forvaltning og det politiske flertal fejet vore borger indsigelser af bordet, som f.eks.:

afse boliger til seniorer og enlige, gøre boliger seniorvenlige, reducere befolkningstætheden i nye områder magen til alle andre boligområder, etablere boliger i 1-plan svarende til nuværende boligområder, reducere bebyggelsesprocenten som er helt ude i skoven på specielt Skråningen, sikre trafiksikkerheden, reducere byggetempoet så der fortsat bliver pasningsmuligheder for vuggestue, børnehaver og skoler, inddrage borgerne gennem afstemninger etc.


I stedet for at lade borgerne bestemme har man gennemført deres politiske mærkesager som: centraliseret urbanisering i et lyntempo fremfor at fordele udbygningen over alle vore 49 landsbyer, fjerne nuværende landsbykultur, udbygge centraliserede kæmpe institutioner fremfor mindre decentrale institutioner, etablere bofællesskaber - som de kalder "landsbyen" i landsbyen uden tanke for helhedsløsninger, prioriterer bygning af boliger højere end sikre børnepasnings pladser, ligeglade med borgernes meninger etc.


Al dette har Grundejerforeningen stået model til. Da vi ikke kan trænge igennem den politiske mur og ej heller forvaltningen, har vi håbet på et politisk holdningsskifte, som lettest kan gennemføres med nye mennesker i kommunalbestyrelsen. Desuden har vi håbet at den nye kommunalbestyrelse vil lytte meget mere til borgerne, ved at gennemføre e-boks borgerafstemninger om vigtige beslutninger, såsom bl.a. lokalplaner, á la Schweitz - rigtigt BORGERDEMOKRATI.


Men som beskrevet i ovennævnte Dagblad artikel, skal vi ikke forvente nogen ændring, hvis nuværende politiske flertal S, SF, Ø, RV, K, DF fortsætter efter kommunevalget den 16. november - de opførte sig nærmest som et organiseret kobbel ulve, der lugter et krigsbytte og fremfor alt sablede de 3 forslag totalt ned - hvad er det der sker.


Vi syntes ellers det er 3 rigtig gode forslag fra Venstre, som ville vise nye takter overfor borgerne.


Kun Venstre, Levende Landsbyer og Nye Borgerlige vil udbygge BORGERDEMOKRATIET med vejledende afstemninger om vigtige beslutninger.


Det er din beslutning om alt skal fortsætte eller om borgerne skal have mere indflydelse!


Jan Adeltoft, formand for Lejre-Allerslev Grundejerforening/6. juli 2021


601 views1 comment

1 Comment


dodoer.mellemsaal-04
Nov 01, 2021

Som Grundejerforening for hele Lejre-Allerslev” Husk at I hverken er en grundejerforening eller repræsenterer grundejerforeninger

Like
bottom of page